Billedet er taget få minuter, før han sagde det endelige farvel.
'Mit sidste øjeblik var at få ham til at grine en sidste gang,' skriver Alfonso Ribeiro til billedet på Instagram.
'Dawsons Creek'-stjernen James Van Der Beek sov stille ind efter længere tids kræftsygdom onsdag.
Det har fået flere kendisser til at dele ord og billeder om skuespilleren - og altså også hans ven den 54-årige 'Dancing with the Stars'-værten Alfonso Riberio.
'Jeg savner ham virkelig allerede,' skriver han videre.
James Van Der Beek fik konstateret tarmkræft i 2023. En nyhed, som han delte med omverdenen i 2024.
Han efterlader sig sin hustru, Kimberly Van Der Beek, og seks børn, som parret delte.
Flere venner fra underholdningsbranchen har delt rørende ord om den afdøde skuespiller.
Heriblandt skuespilleren Katie Holmes, som han delte sin hverdag med, mens den ikoniske ungdomsserie blev indspillet.
'Jeg sørger det her tab med et hjerte, som bærer på virkeligheden af hans fravær og en dyb taknemmelighed for hans aftryk på det,' skrev hun blandt andet.
Efter det lange og dyre sygdomsforløb var der ifølge familien ingen midler tilbage, da den 48-årige døde onsdag.
Derfor blev der oprettet en GoFundMe-indsamling, som skulle holde enken og børnene oven vande. Blot to dage senere er der allerede blevet samlet 12,5 millioner sammen. Det kan du læse mere om HER.
