Den amerikanske komiker Amy Schumer meddelte i november, at hun skulle skilles fra sin mand gennem otte år, kokken Chris Fischer.
Og tirsdag i denne uge fik hun så indsendt skilsmissepapirerne.
Men her blot få dage efter at det er sket, kunne noget altså tyde på, at hun er klar til at date igen.
I hvert faldt hvis man skal tro en story på hendes Instagramprofil.
Her viser hun et billede, som den britiske avis Daily Mail har bragt med billedteksten 'komikeren valgte komfort', hvor Schumer selv har tilføjet 'stil jer op i kø, drenge'.
Ifølge Se og Hør har Amy Schumer de seneste uger delt flere billeder af sig selv i blandt andet badetøj i forbindelse med et vægttab.
Hun har dog understreget, at vægttabet ikke har noget med skilsmissen at gøre.
Amy Schumer har tidligere fortalt rundhåndet om sit vægttab.
Hun har blandt andet fortalt, at hun fik en fedtsugning i 2022, og om hvor »frygtelig« en oplevelse, hun havde, med Novo Nordisks vægttabsmedicin Ozempic.
Parret blev gift i februar 2018 – for knap otte år siden – og de har sammen sønnen Gene, der blev født i maj året efter.

