Mange børn har haft en hund som juleønske.

Og kendisbørn er tilsyneladende ingen undtagelse.

For Kim Kardashian gav juleaften alle sine fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm, en hundehvalp i gave, hvilket hun deler en Instagram-story, der ikke længere er tilgængelig.

Men det møder nu kritik fra dyrerettighedsorganisationen PETA’s grundlægger, Ingrid Newkirk, skriver People.

»Hvalpe er ikke gaver, og det er en skam, at Kim gik glip af muligheden for at være talsmand for hunde på dyreinternater,« siger Ingrid Newkirk til mediet.

Hun tilføjer, at kendissen også bliver kritiseret på de sociale medier, hvilket er på sin plads.

Kim Kardashian var ikke den eneste, der juleaften gav en hundehvalp i gave, for også søsteren Khloé Kardashian forærede sin datter, True, en hund.

Til det siger PETA, at søstrene og deres børn kan gøre det godt igen, hvis de melder sig som frivillige eller donerer til et lokalt dyreinternat.

Kim Kardashian har endnu ikke kommenteret kritikken.