Det var et spørgsmål om liv eller død. 

Nu er der kommet en opdatering på Meghan Markles far, Thomas Markles, tilstand, efter han tirsdag blev hasteindlagt på intensiv afdeling. 

Det skriver Daily Mail.

Det er Meghan Markles stedbror, Thomas Markle Jr., der fortæller til mediet, at faren har fået amputeret sit venstre ben efter en operation, han tidligere har kaldt »en livstruende nødsituation«. 

»Min far var meget tapper. Hans fod blev pludselig blå og derefter sort. Det skete meget hurtigt. Jeg fragtede ham på det lokale hospital, og de tog nogle scanninger og en ultralyd og fortalte, at benet skulle amputeres,« lyder det fra Thomas Markle Jr. til Daily Mail. 

Han fortæller videre, at faren har mistet sit ben fra knæet og ned. 

Allerede torsdag delte han opdateringer om sin far, hvor han ligeledes kom med en direkte opfordring til Meghan Markle, som ikke har set sin far i mere end syv år. 

»Mit eneste ønsker er, at Meghan viser min far lidt medfølelse. Han kæmper bogstaveligt talt for sit liv,« lød det fra Tom Jr. til Daily Mail.