Johnny Depp er ved at gøre et stort comeback i filmverdenen.

Et comeback, som indtil videre kulminerede ved Cannes Festival, hvor han – og resten af holdet bag filmen 'Jeanne du Barry' – var på den røde løber.

Det var dog en helt særlig ting ved skuespilleren, som løb med opmærksomheden på de sociale medier.

Nemlig Johnny Depps tænder, som da heller ikke var helt så skinnende hvide, som det fra tid til anden ses hos andre filmstjerner. Faktisk mente nogle fans, at bisserne var decideret rådne.

  • Johnny Depps tænder er bogstavelig talt ved at rådne.
  • Hvorfor skal jeg, mod min vilje, se de her nærbilleder af Johnny Depps tænder.
  • Johnny Depp ser ud som om, at nogen har taget hans tænder og malet dem sorte.
  • Johnny Depps comeback-forsøg er officielt lige så råddent som hans tænder.
  • Hold op med at dele billeder af Johnny Depps tænder, jeg er skræmt.

Nogen skriver også, at »en filmstjerne som Johnny Depp da må have råd til at få bleget sine tænder, men det er der nu intet, der tyder på, at han har lyst til«.

Allerede i 1995 pralede han med sine dårlige tænder i et interview med Premiere Magazine, skriver Page Six.

»Jeg har masser af huller. Jeg fik lavet en rodbehandling for otte år siden, som aldrig blev færdig. Det som en lille, rådden stump.«

Heri lød det også, at han godt kunne lide sit uperfekte smil og derimod ikke brød sig specielt meget om et perfekt, hvidt smil.

»Når jeg ser folk med perfekte tænder, irriterer det mig. Jeg vil hellere sluge en skovflåt end at have det.«