Den amerikanske skuespiller Jessica Biel holder sig ikke tilbage på TikTok.
Kort før årsskiftet afslørede den amerikanske skuespiller en af sine 'guilty pleasures', og det fik fans til at måbe.
Det skriver Dagbladet.
Videoen, der blev delt den 27. december sidste år, har i skrivende stund 1,2 millioner visninger, og her fortæller den 41-årige skuespiller, hvordan hun holder af at spise, når hun stiller sig under bruseren.
»Jeg elsker at drikke og spise i badet. Ting, der egner sig til at tage med i badet som morgenmadsprodukter, yoghurt, kaffe, te og ispinde,« fortæller hun i sin TikTok-video, som du kan se nederst i artiklen.
Og det fik altså flere til at reagere i videoens kommentarspor.
'Er det her en kodebesked? Advarer du om noget?' skriver en.
'Ven. Morgenmadsprodukter? Lol,' skriver en anden, mens en tredje tilføjer:
'Det er virkelig underligt.'
Siden har Jessica Biel delt endnu en video på TikTok. Også her handler det om hendes usædvanlige vane i badet.
Hun mener nemlig, at det kan gøre livet nemmere på mange niveauer for dem, der kan lide at multitaske.
I den seneste video kommer den 41-årige skuespillerinde da også med et god råd til dem, der vil hoppe med bølgen.
»En hylde er meget god. For så kan du sætte din kop, skål eller kaffe efter du har taget en bid – det kan jeg godt lide,« siger hun.