Jennifer Lopez og Ben Affleck har fået kærestetatoveringer.

I et Instagram-opslag på valentinsdag afslører sangerinden Jennifer Lopez selv, at hun og manden har fået matchende tatoveringer.

»Forpligtelse er sexet« lyder hashtagget under billedserien, der både viser Jennifer Lopez kærlighedstatovering og Ben Afflecks.

Parret fandt som bekendt sammen igen efter en årrække og blev gift i juli 2022. De nåede også at være forlovet første gang, men endte med at gå fra hinanden i januar 2004.

Deres nye forpligtende tatoveringer er dog ikke helt ens – men de har det samme tema.

53-årige Jennifer Lopez' tatovering sidder på hendes ribben. Den forestiller et uendelighedstegn med parrets navne skrevet langs kanterne og en slags Amors pil skudt igennem.

Den 50-åriges skuespiller Ben Afflecks tatovering forstiller to af de samme pile, der krydser hinanden, med et 'J' foroven og et 'B' forneden.

Sammen med billederne af de to tatoveringer, har Jennifer Lopez vedhæftet flere billeder af parret sammen.