»Hvis det her er en drøm, vil jeg ikke vågne.«

Sådan skriver livsstilscoachen Jim Curtis i et opslag på Instagram. 

Drømmen, som han lige nu lever i, foregår nemlig med hans nye kæreste, skuespilleren Jennifer Aniston. 

Opslaget følges af Alex Warren-nummeret 'Ordinary,' hvor teksten lyder: »Englene oppe i skyerne er jaloux, vel vidende at vi har fundet noget så usædvanligt.«

Venner-stjernen afslørede forleden, at hun har fundet kærligheden igen.

Det skete i et opslag på Instagram, hvor hun ønskede Curtis tillykke med de 50 år. 

'Tillykke med fødselsdagenmin elskede,' lød teksten fulgt at et billede af de to og et rødt hjerte. 

De blev første gang set sammen tilbage i juli, hvor de var ombord på en yacht ved Mallorca. 

Det fik rygterne om en romance mellem de to til at svirre. 

En kilde sagde dengang til People magazine, at de to havde set hinanden et par måneder. 

Jennifer Aniston har været gift to gange. 

Først med Brad Pitt fra 2000 til 2005 og til år senere med Justin Theroux fra 2015 til 2018. 

Ifølge Fox News sagde veninden Reese Witherspoon for nylig i et interview, at Jennifer Aniston ikke længes efter Brad Pitt.

»Hun er ikke den, folk tror, ​​hun er – altså, hun holder fast i gamle ting. Hun holder ikke fast i gamle ting,« lød det fra Witherspoon i podcasten 'Armchair Expert.' Og værten Dax Shepard fulgte op:

»Hun længes ikke efter Brad Pitt?«

Og Witherspoon gav ham ret.