Han gjorde sig yderst bemærket i James Bond-universet.
Men nu er den mexicanske skuespiller Emilio Echevarría død.
Det skriver The Sun.
Han anses som en af de mest ikoniske skuespillere i sit hjemland, og i løbet af sine 80 leveår nåede han at have en karriere, der strakte sig over næsten fem årtier.
Emilio Echevarrías kendteste rolle var i filmen Die Another Day fra 2002, hvor han spillede over for Pierce Brosnan.
I filmen spiller den mexicanske stjerne Raoul, en cubansk efterretningsagent, der hjælper James Bond under hans mission.
Selvom Raoul er en bifigur, gør hans alliance med Bond ham til en mindeværdig del af filmen.
Filmen blev godt modtaget af anmelderne og endte som en stor kommerciel succes, hvilket introducerede stjernen til et internationalt publikum.
Han medvirkede dog hovedsageligt i mexicanske film, som ofte udforskede temaer om menneskets kamp og overlevelse.
I 2000 høstede han særlig anerkendelse for filmen Amores Perros, hvor han portrætterede en hjemløs mand med en spøgende fortid.
Skuespilleren efterlader sig sin datter Lourdes, som også er skuespiller.