Torsdag blev verdensstjernen Taylor Swift og hendes forlovede, den amerikanske fodboldspiller Travis Kelce, angrebet i deres bil i forbindelse med en prisuddeling.
Det var den brasilianske influencer Liziane Gutierrez, der stod bag optrinnet, og nu fortæller hun om, hvad der skete den torsdag aften.
Ifølge Gutierrez var det blot for at lave en scene og ikke for at gøre popstjernen noget ondt.
»Jeg er i gang med at lave et projekt for RedeTV i Brasilien, hvor jeg skal udføre en række missioner,« lyder forklaringen til New York Post:
»Den første mission var at give den brasilianske landsholdtrøje til Taylor Swift eller Justin Bieber.«
Selvom der angiveligt ikke var noget voldeligt motiv bag hendes handling, vakte optrinnet alligevel en del postyr.

Flere vagter måtte kæmpe med at holde den 39-årige influencer tilbage, men hun forsøgte at kaste sig over Swift og Kelces bil.
»Jeg er ikke vanvittig, som folk siger. Jeg gjorde mit bedste, selvom hendes sikkerhedsvagt var ekstremt uhøflig,« lyder det fra Liziane Gutierrez.
Han var samtidig målløs over, at Taylor Swift tilsyneladende ikke havde tid eller lyst til at hilse på den brasilianske influencer.
»Der var kun fem personer eller færre, der ventede på hende udenfor. Hvorfor stoppede hun ikke op for at snakke eller bare sige hej,« lød det spørgende fra Gutierrez til New York Post.

Taylor Swift og Travis Kelce har ikke udtalt sig om optrinnet.

