I fire år har hertuginde Meghan ikke sat sine ben i Storbritannien.
Men til sommer kan det meget vel ændre sig.
Det vil i så fald ske i forbindelse med etårsjubilæet af 'Invictus Games', der er prins Harrys rehabiliteringsprojekt for fysisk og psykisk sårede veteraner.
Det skriver People.
Prins Harry håber nemlig på at have sin hustru, Meghan Markle, ved sin side, men det vil sandsynligvis kræve, at sikkerheden i landet bliver skærpet.
En vurdering af dette er i øjeblikket i gang, skriver People.
En repræsentant for prins Harry og hertuginde Meghan har afvist at kommentere sagen.
Meghan var senest i Storbritannien i september 2022, hvor hun deltog til bisættelsen af dronning Elizabeth.
Men beslutningen om, hvorvidt hun vender tilbage til Storbritannien, hvor prins Harry er født, er endnu ikke truffet.
Prins Harry mistede sin fulde sikkerhedsbeskyttelse, da han sammen med hertuginden trak sig fra deres kongelige pligter i 2020 og flyttede til USA.
Siden har prinsen flere gange kæmpet for at genindføre fuld sikkerhedsbeskyttelse for ham og hans familie, der udover Meghan består af børnene, prins Archie og prinsesse Lilibet.
Etårsjubilæet af 'Invictus Games' afholdes i Birmingham i juli.
