Officielt var hun fortsat gift med Eric Dane, da skuespilleren døde i februar efter en hård kamp mod nervesygdommen ALS.
Men realiteten var, at både Eric Dane og Rebecca Gayheart havde fundet nye kærester.
Førstnævnte havde kastet sin kærlighed på rigmanden Peter Morton, men nu forlyder det, at parret er gået fra hinanden.
Og faktisk skete det allerede i april sidste år, fortæller en kilde til Page Six.
Peter Morton er grundlægger af den verdenskendte Hard Rock Cafe, som han og partnerne solgte til Rank Organization for 410 millioner dollars i 1996.
I 2006 solgte Morton og partnerne også Hard Rock Hotel & Casino i Las Vegas til Morgans Hotel Group Company for 770 millioner dollars.

To år forinden var Rebecca Gayheart og Eric Dane blevet gift, men der skulle gå mange år, før Gayheart og Morton stødte ind i hinanden.
Gayheart og Dane gik fra hinanden i 2018, og fem år senere begyndte de første kærlighedsrygter mellem Gayheart og Morton at florere.
Men i 2024 blev Eric Dane ramt af ALS, og derfor trak Gayheart skilsmissebegæringen tilbage.
Kort efter forklarede hun, at parret, som fik to børn sammen, var »bedste venner, meget tætte og gode forældre«.
Hun stod ved Danes side til det sidste, trods de ikke længere var sammen andet end på papiret.
