Brooke Hogan har nu, for første gang, talt om et af de mest smertefulde kapitler i hendes forhold til sin afdøde far, Hulk Hogan.
Wrestlinglegenden, med det borgerlige navn Terry Bollea, døde i juli sidste år i en alder af 71 år efter et hjerteanfald.
Ved Hogans død havde han ingen kontakt til datteren.
Brooke Hogan fortæller til US Today nu om deres forhold.
Udløseren for deres ødelagte forhold var offentliggørelsen af en sexvideo med Hogan i 2015. I den kom han med racistiske udtalelser om Brooke og hendes daværende kæreste Yannique Barker.
Hun fortæller, at skandalen fik større konsekvenser for hende og Barber end for Hogan selv.
»Den sexvideo ødelagde alt. Det var virkelig hårdt. Min far hørte hele tiden: ’Åh gud, stakkels Hulk. Han må gennemgå det her.’ Jeg tænkte bare: ’Hvad med os? Det var jo os, der var de berørte.’«
Det lækkede bånd var begyndelsen på enden af hendes forhold til Barker.
»Yannique og jeg havde det virkelig svært, da sexvideoen kom ud, og det splittede os fuldstændigt,« sagde hun.
»Det var det mest pinlige nogensinde. Det var forfærdeligt.«
I 2012 offentliggjorde sladderbloggen Gawker en sexvideo med Hulk og Heather Clem, hustruen til hans daværende bedste ven Bubba the Love Sponge. Videoen var blevet optaget i 2006 uden wrestling-superstjernens viden.
I videoen beklagede Hogan sig også i en stærk racistisk tone over datterens forhold til en sort mand.
