Til stor overraskelse kom det i sidste uge frem, at den australske skuespiller Hugh Jackman og skuespiller Deborra-Lee Jackman skal skilles.
Det fortalte de i en fælles meddelelse sendt til mediet People signeret af begge parter.
Men nu åbner den 54-årige Hugh Jackman op om skilsmissen. Og det gør han overfor en paparazzi fra TMZ på gaden i New York.
»Vi går igennem en virkelig svær tid,« fortæller han.
I videoen bliver skuespilleren spurgt yderligere ind til skilsmissen, hvor han høfligt svarer, at han ikke mener, at det er korrekt at diskutere deres private sag på denne måde.
Alligevel takker han fotografen for at tænke på dem.
Hollywood-parret har været gift i 27 år, og deler to børn: 23-årige Oscar og 18-årige Ava.
»Vores familie har været og vil altid være vores højeste prioritet. Vi påtager os dette næste kapitel med taknemmelighed og venlighed,« lyder det i meddelelsen, de sendte afsted fredag.
De mødte hinanden i 1995 under optagelserne til den australske tv-serie 'Corelli.' Og her blev de altså stormende forelskede i hinanden og blev viet året efter.
Deborra-Lee Jackman var allerede et etableret navn i branchen, hvor Hugh Jackman senere fik succes med sin hovedrolle i 'Wolverine' i X-Men-filmene.
Han har også været med i filmene 'The Greatest Showman,' 'Les Misérables' og 'The Prestige.'