Gæstelisten til brylluppet mellem den jordanske kronprins Hussein og den saudiarabiske Rajwa Al Saif var lang og stjernespækket.

Blandt andre kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, den norske kronprins Haakon og Englands prins William og prinsesse Kate var på visit i den jordanske hovedstad, Amman, i forbindelse med brylluppet.

Men det var ikke kun royale prominente navne, der dukkede op til den store begivenhed. 

USAs førstedame, Jill Biden, deltog i brylluppet sammen med parrets datter Ashley Biden.

Jill Biden var dog ikke den eneste til stede til brylluppet, som har et indgående kendskab til Det Hvide Hus, der som bekendt er hyblen for præsidenten.

Blandt gæsterne var nemlig også Donald Trumps datter og svigersøn, Ivanka Trump og Jared Kushner.

Billeder fra festen, som Daily Mail har, viser, at Ivanka Trump fik sig en snak med prins William . Der er dog ingen billeder fra festen, som viser, at hun skulle have brugt tid sammen med Jill og Ashley Biden, hvilket måske heller ikke er så underligt endda, når man tænker på de kommentarer, som Donald Trump gennem tiden er kommet med om Joe Biden. 

Han har blandt andet kaldt ham inkompetent og beskyldt ham for at have en lav IQ.

Det er ikke første gang, at Ivanka Trump og prins William møder hinanden. Det skete således også for fire siden, da Ivanka Trump var med sin far, som på daværende tidspunkt var præsident, på statsbesøg i England.

Det vides ikke, hvordan eller hvor meget Ivanka Trump og Jared Kushner kender til brudeparret, men Vanity Fair skrev i 2017, at Ivanka Trump mødtes med Rania Al Abdullah, Jordans dronning, ved en række møder i Trump Tower i New York.

Både Ivanka Trump og Jared Kushner var en del af Donald Trumps rådgiverhold i hans præsidentperiode.