Stjerneskuespilleren Jonah Hill har båret på ikke bare én, men to store hemmeligheder.

Men nu har Jonah Hill – mere eller mindre henkastet – løftet sløret for dem begge i en samtale med filminstruktør Martin Scorsese.

Under de to Hollywood-stjerners snak får Jonah Hill, der blandt andet er kendt for komedieklassikerne '21 Jump Street' og 'Superbad', nævnt, at han både er blevet gift og er blevet far for anden gang.

Det skriver Page Six.

»Jeg har to børn nu,« lyder det ifølge mediet under samtalen fra Jonah Hill, der blev far for første gang med den mangeårige kæreste Olivia Miller i 2023.

Det har siden 2022 været offentligt kendt, at Hill og Miller var kærester, men det er først nu, nyheden om deres hemmelige bryllup annonceres.

Jonah Hill mødte op på den røde løber med ring på fingeren.
Jonah Hill mødte op på den røde løber med ring på fingeren. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Længere henne i samtalen kalder han desuden Miller for sin 'kone', mens billeder fra promoveringen fra hans nye film 'Outcome' også afslører, at den 42-årige skuespiller nu har fået ring på fingeren.

De nærmere omstændigheder om fødslen af barnet og parrets bryllup kendes ikke.

Jonah Hill har besiddet flere store roller i Hollywood-film – blandt andet netop Martin Scorseses Oscar-vindende filmhit 'The Wold of Wall Street'.

Tidligere i år vakte han desuden opsigt for rollen i 'Outcome' grundet den vilde forandring, han havde været i gennem i forbindelse med rollen.

Hollywood-stjernen er slet og ret ikke til at kende i rollen – læs mere om det HER.