York-hertuginden, Sarah Ferguson, blev mandag set i kirke med medlemmer af den britiske kongefamilie.

Konkret deltog Ferguson i en årlig juledagsgudstjeneste i St. Mary Magadelene-kirken. Det er første gang i cirka 30 år, at hun sidst deltog i gudstjenesten, der finder sted den 25. december, skriver blandt andre Sky News.

Hendes eksmand, 63-årige prins Andrew, deltog også i arrangementet, og de to kom gående side om side. Dermed kunne det tyde på, at de – trods at være gået fra hinanden for over 20 år siden – stadig har et tæt forhold.

Gudstjenesten i St. Mary Magdalena-kirken er typisk kun for nære familiemedlemmer af det britiske kongehus.

Sidst, hertuginde Ferguson blev set på vej i kirke med medlemmer af kongefamilien, var i begyndelsen af 1990erne, før hun blev separeret fra prins Andrew.

Hun har for nylig fået ros for at tale åbent om sin brystkræftbehandling og for at opfordre kvinder til at blive screenet.

Eksmanden, prins Andrew, har i de seneste år måttet stå til ansvar for sit angivelige forhold til den kontroversielle og nu afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

»Vi tre har hjulpet deres far igennem en meget svær tid,« har hun tidligere sagt til The Independent om, at hendes døtre måtte lægge øre til anklager mod deres far.

Hør mere om kongehuset i B.T.'s royale podcast, Kongehuset Bag Kulissen: