Bestsellerforfatteren J.K. Rowling tager endnu en gang bladet fra munden i den betændte debat om transpersoner.
Denne gang retter hun kritikken mod magasinet Glamour UK, der har udnævnt 'Årets kvinder 2025' hvor ni af dem er transkvinder.
Magasinet blev udgivet den 29. oktober med de ni kvinder, Munroe Bergdorf, Maxine Heron, Taira, Munya, Bel Priestley, Dani St. James, Ceval Omar, Mya Mehmi og Shon Faye på forsiden.
Ifølge magasinet går prisen til gruppen 'The Dolls', der beskrives som »banebrydende kvinder, der utrætteligt arbejder for at styrke og fejre transkønnede stemmer«.
Den beslutning har dog fået Rowling til at reagere skarpt på X, hvor hun i et opslag skriver:
»Jeg voksede op i en tid, hvor kvindeblade fortalte piger, at de skulle være tyndere og smukkere. Nu fortæller de piger, at mænd er bedre kvinder, end de er.«
Den verdenskendte forfatter har de seneste år mødt massiv kritik for sine udtalelser om køn og transpersoner.
Hun har blandt andet sat spørgsmålstegn ved opfattelsen af køn som en social konstruktion.
En holdning der har skabt vrede i store dele af LGBTQ-miljøet.
Se J.K. Rowlings opslaget nedenfor.

