Når årets Oscarshow finder sted natten til mandag, bliver det uden den legendariske skuespiller Harrison Ford.

Det skriver Entertainment Weekly.

Den 82-årige legende havde ellers en ikke helt irrelevant rolle i showet, idet han skulle uddele en af de eftertragtede statuetter.

Årsagen til Harrison Fords afbud er sygdom. Han er således blevet ramt af helvedesild, et smerteligt udslæt, som skyldes skoldkoppevirus.

Ifølge Entertainment Weekly fik han diagnosen lørdag, og han skal efter omstændighederne have det fint.

Harrison Ford har aldrig selv vundet en Oscar, og han har kun været nomineret én gang.

Det var i 1986 for sin rolle i 'Witness'.

På trods af denne mangel på kaminhylden har han for længst slået sit navn fast i Hollywood med titelrollen i 'Indiana Jones' og en hovedrolle i de originale 'Star Wars'-filmrolle.