Grev Felix får snart andet end studierne at se til.
Han har nemlig fået nyt job i ejendomsmæglerfirmaet Frank Fantastic, skriver Billed-Bladet.
Af ejendomsmæglerfirmaets hjemmeside fremgår grev Felix allerede som studentermedhjælper under navnet Felix H. V. Christian.
Grevens navn og arbejdstitel er ledsaget af et billede, der viser ham fra siden af.
B.T. har kontaktet Fantastic Franks indehaver Teddy Petersen for at spørge, hvilke arbejdsopgaver, grev Felix er ansat til at løse, og hvor længe han har været ansat i firmaet.
Det har indehaveren ikke ønsket at uddybe over for B.T.
Den 23-årige prins studerer i dag Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School.
Studiet skiftede han til sidste sommer, efter at have læst International Shipping og Trade i to år samme sted.
Grev Felix er dog ikke den eneste greve herhjemme med jobnyt.
Tirsdag i denne uge er det nemlig også blevet meldt ud, at hans storebror, grev Nikolaj indtager det store lærred og medvirker i den psykologiske thriller 'Doktor Glas', skriver Billed-Bladet.
Filmen har præmiere i april næste år.
