Det udviklede sig lettere kaotisk, da Gordon Ramsays datter Holly Anna Ramsay lørdag blev gift.

Flere britiske medier rapporterede fra brylluppet, der fandt sted i Bath i det sydvestlige England. 

Blandt dem BBC og Hello Magazine. 

For ikke nok med, at gommen var OL-guldvinderen i svømning Adam Peaty.

På gæstelisten var der også en mængde kendte navne, og det fik folk i byen til at stimle sammen foran kirken i sådan et omfang, at der måtte afspærring og sikkerhedsfolk til for at få brud og gæster sikkert ind i kirken. 

Blandt de fashionable gæster var blandt andre Victoria og David Beckham. 

Brudekjolen kunne anes under den store hvide kappe, da Holly Ramsay ankom til kirken i Bath. 
Brudekjolen kunne anes under den store hvide kappe, da Holly Ramsay ankom til kirken i Bath.  Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Det var den verdensberømte tv-kok selv, der fulgte den 25-årige brud op ad kirkegulvet. 

Tidligere på dagen skrev Ramsay på Instagram, at han »ikke kunne være en stoltere far,« og han tilføjede:

»Jeg er virkelig så heldig at kunne følge denne smukke brud op ad kirkegulvet og få en utrolig svigersøn.«

Modellen Holly Ramsay er det næstældste barn af Gordon og Tana Ramsays seks børn.

Peaty har – foruden sinde seks olympiske medaljer – også en femårig søn fra et tidligere forhold. 

Flere af de britiske medier mener at vide, at Peatys forældre ikke var inviteret til brylluppet. 

Det skyldes angiveligt en konflikt mellem det nygifte par og gommens forældre.