Der skulle være brandvarmt ved ørkenfestivalen Coachella.

Men om det var varmen, der gav ekskæresterne Camilla Cabello og Shawn Mendes lyst til at dele mundvand under festivalen, vides endnu ikke.

På Twitter florerer der i øjeblikket flere billeder og videoer af det tidligere par, der hænger ud, snakker og deler drinks med venner.

Og i en video står de to og griner, mens Camilla Cabello holder om Shawn Mendes, der til sidst bøjer sig ned og kysser ekskæresten.

Generelt lader det til, at sangeren har nydt godt af hendes selskab i løbet af festivalen.

Flere internationale medier, heriblandt People og Billboard, beskriver hændelsen.

De to superstjerner endte deres parforholdet i november 2021. Parret nåede at være sammen på i to år.

Da de annoncerede, at forholdet var slut, virkede bruddet udramatisk. De skrev på hver sin Instagram-konto følgende:

'Vi har besluttet os for at afslutte vores romantiske forhold. Vores kærlighed til hinanden som mennesker er dog stærkere end nogensinde. Vi begyndte vores forhold som venner og vil fortsætte med at være hinandens bedste venner.'

Det fremgår hverken af videoerne, billederne eller de internationale videoer, om kysset var venskabeligt.