Det er sket igen og igen for Magne Furuholmen.

»Jeg er faldet om, besvimet og er væltet lige ned i armene på folk – eller med næsen direkte ned i jorden. Og det er også sket på scenen,« lyder det fra medlemmet af det norske succesband a-ha.

Ifølge Dagbladet fortæller musikeren i en ny bog, 'Livslinjer' om en lidelse, der har fulgt ham i 30 år.

Hjerteflimmer.

Og i den nye udgivelser fortæller han om, hvordan det altså også har påvirket ham i forbindelse med koncerter.

I alt er Magne Furuholmen faldet om fem-seks gange på grund af hjerteflimmeret, og det er blandt andet sket i forbindelse med den seneste turné med a-ha.

Helt tilbage i 2002 skete det også, da det populære norske band bag hittet 'Take on Me', for første gang spillede på det norske nationalstadion Ullevål.

Mens resten af bandet og mange andre tog til fest, måtte Magne Furuholmen i stedet tage hjem, hvor han endte med at ryge mod hovedet forreste direkte ned i græsplænen. 

Magne Furuholmen (tv.) sammen med de øvrige medlemmer af a-ha, Morten Harket og Pål Waaktaar-Savoy (th ….).
Magne Furuholmen (tv.) sammen med de øvrige medlemmer af a-ha, Morten Harket og Pål Waaktaar-Savoy (th ….). Britta Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

»Så rammer en slags overlevelsesmekanisme,« lyder beskrivelsen fra Magne Furuholmen om, hvordan han har det under anfaldene.

Hvor det altså i høj grad handler om ikke at miste bevidstheden.

»Og det bedste er faktisk at lade være med at tænke på, at det sker, for jeg bruger meget energi på at tænke på, at det sker – og på at koncentrere mig, så jeg ikke besvimer,« siger han.

A-ha brød igennem over hele verden midt i 1980erne, hvor også hittet 'The Sun Always Shines on T.V.' bragede igennem, og de turnerer stadig.

Magne Furuholmen udgav desuden et soloalbum tidligere i år.