Han bad et familiemedlem om at hente en brandslukker, men da havde flammerne allerede spredt sig for meget.
Bobby J. Brown, skuespiller i HBO hitserie, 'The Wire' sad ude i sin lade i Maryland og prøvede at starte sin Cadillac, da branden startede.
Det skriver mediet Page Six.
Hans datter fortæller, at han brugte startkabler for at starte bilen, og at det antændte noget i laden.
Bobby J. Brown døde som følge af røgforgiftning, inden hjælpen ankom.
Branden bliver set som en ulykke af myndighederne.
Skuespillerens agent, Albert Bramante, kom også med en udtalelse til amerikanske TMZ efter ulykken.
»Jeg er ked af det og trist. Han var en så god skuespiller og person. Han var fuldstændig dedikeret til skuespillet og var en fornøjelse at arbejde sammen med,« siger han.
Brown efterlader sig to børn – en datter og en søn.
