Bruce Willis har fået konstateret demens.

I marts annoncerede familien, at 67-årige Bruce Willis var blevet syg. Men nu er hans tilstand forværret, og skuespilleren har fået diagnosticeret demens.

På de sociale medier reagerer familien nu på diagnosen i fælles opslag.

Bag udmeldingen står Bruce Willis’ kone Emma Heming Willis og deres to døtre samt ekskone Demi Moore og de tre døtre, de deler.

»Selvom det er smertefuldt, er det en lettelse endelig at have en klar diagnose,« skriver familien, der alle har delt et opslag af en smilende Bruce Willis på stranden.

Den fulde betegnelse for Die Hard-skuespillerens nye diagnose er Frontotemporal demens. Der er for nuværende ingen behandling for sygdommen.

Et af symptomerne på sygdommen er mangel på evne til at kommunikere.

»Bruce har altid troet på at bruge sin stemme på at hjælpe andre og kaste lys på vigtige emner både offentligt og privat,« skriver familien.

Familien håber på, at opmærksomheden omkring Bruce Willis vil skabe opmærksomhed på sygdommen, der ifølge familien har brug for langt mere viden.

»Vi ved i vores hjerter, at hvis han kunne i dag, ville han bringe global bevågenhed og samhørighed til dem, der også har denne invaliderende sygdom.«