Han troede formentlig, at det sidste punktum i sagen var sat.
Stjerneskuespilleren Alec Baldwin skød og dræbte ved et uheld en filmfotograf under optagelserne til filmen 'Rust' i 2021.
Efterfølgende blev han sigtet for uagtsomt manddrab, men sigtelsen frafaldt i juli 2024. Nu lurer en ny retssag.
Retssagen handler i dag om en såkaldt gaffer, der håndterer lys på filmset, som har lidt følelsesmæssigt ubehag efter skyderiet.
Derfor har han ifølge ABC News anklaget Alec Baldwin for uagtsomhed og forsætlig påføring af følelsesmæssig lidelse.
Og fredag lød det så i retten i Los Angeles, at sagen kan gå videre.
»En rimelig jury kunne finde, at Hr. Baldwin hensynsløst så bort fra sandsynligheden for, at det at pege en pistol i retning af en person med fingeren på aftrækkeren ville forårsage følelsesmæssig lidelse,« lød det ifølge mediet fra dommeren.
Videre sagde dommeren, at mens andre var ansvarlige for håndteringen og betjeningen af pistolen, »fritager det ikke Hr. Baldwin for hans pligt til at udvise omsorg«.
Videre anklagede gafferen også Alec Baldwin for overfald, men den holdt ikke i retten, da kuglen ikke var i nærheden af ham, skriver mediet.
Mediet har forsøgt at få en kommentar fra skuespilleren, dog uden held.
Han har tidligere været åben om de dybe spor, episoden har sat i ham.
Her har Alec Baldwin fortalt, at han ikke har lyst til at vende tilbage til skærmen. Det kan du læse mere om HER.

