Hun blev gift med syv mænd – men hvem var bedst i soveværelset? 

Selvom det nu er over 14 år siden, at en af verdens mest populære skuespillerinder, Elizabeth Taylor, gik bort, dukker der stadig nye historier op om hendes liv og kærlighedsaffærer.

Og nu løfter hendes veninde og tidligere modedesigner Vicky Tiel sløret for, hvem af de syv ægtemænd, der var den afdøde skuespillerindes fortrukne sexpartner. 

Det skriver People Magazine

»Absolut. Ingen tvivl om det. Hendes livs elsker var Richard,« fortæller Vicky Tiel til People Magazine.

Det var ellers langt fra kærlighed ved første blik, da Elizabeth Taylor og skuespilleren Richard Burton første gang mødtes til en fest. 

Skuespillerparret Elizabeth Taylor og Richard Burton under optagelser til filmen 'Hvem er bange for Virginia Woolf'.
Skuespillerparret Elizabeth Taylor og Richard Burton under optagelser til filmen 'Hvem er bange for Virginia Woolf'. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Men år senere, under optagelserne til 'Cleopatra', begyndte forelskelsen for alvor. 

Deres medieomtalte forhold begyndte, da de begge var gift med andre, og efterfølgende blev Elizabeth Taylor og Richard Burton selv gift, skilt, gift igen – og endnu engang skilt.

Ifølge People sluttede forholdet dog aldrig helt. Kort før sin død fortalte Richard Burton angiveligt, at de to aldrig rigtig gik fra hinanden – for han var lykkeligst med hende.

Parret fik sammen ét barn, Maria. Elizabeth Taylor døde i marts 2011 og blev 79 år.