Det kan koste dyrt at dele sine holdninger på sociale medier.
For tv-stjernen Jill Zarin, der er bedst kendt for at være en af damerne i 'The Real Housewives of New York City', har det i hvert faldt kostet jobbet.
Efter det meget omtalte show ved Super Bowl, hvor kunstneren Bad Bunny optrådte, delte hun nemlig noget af en sviner.
Og det betyder nu, at hun ikke skal medvirke i E!'s kommende tv-program 'The Golden Life', skriver abc News.
»I lyset af Jill Zarins nylige offentlige kommentarer har Blink 49 Studios besluttet ikke at gå videre med hendes involvering i 'The Golden Life',« lød det i en erklæring.
I et siden slettet opslag på Instagram kaldte hun sangerens optræden for 'den værste i Super Bowls historie', ligesom hun også fik kaldt det 'upassende', at han optrådte på spansk.
Hertil kritiserede hun også sangeren for at have taget sig for meget i skridtet under sin optræden.
Det stoppede dog ikke her.
Hun beskyldte også Bad Bunnys optræden for at være et politisk budskab.
Over for mediet In Touch har Jill Zarin reageret på fyringen:
»De gav mig ikke engang en chance,« siger hun og tilføjer:
»Jeg slettede det med det samme. Folk laver fejl. Jeg er et menneske.«
Bad Bunnys optræden har trukket mange overskrifter. Her kan du læse om betydningen af hans tøjvalg, der sendte et særligt budskab.
