Nicole Kidman har efter skilsmissen sat kursen mod et nyt liv, og nu også et nyt land.
Efter skilsmissen fra musikeren Keith Urban har den australske filmstjerne rettet blikket mod Portugal.
Det skriver det britiske medie Daily Mail.
Efter sigende undersøger Nicole Kidman nemlig muligheden for at bosætte sig i det eksklusive 'CostaTerra Golf and Ocean Club', et område, der populært kaldes 'Portugals Hamptons'.
Resortet, der ligger omkring en times kørsel syd for Lissabon, er allerede hjem for en række prominente navne.
Det er kendisser som prins Harry og Meghan Markle, George Clooney og Paris Hilton.

Området byder på 300 specialdesignede boliger, private klubfaciliteter, golfbaner, en strandklub, ridecenter, spa og en økologisk gård, alt sammen spredt over 722 hektar.
Ifølge mediet har den Oscar-vindende skuespillerinde indsendt dokumenter til de portugisiske migrationsmyndigheder som led i sin flytteproces.
Flytningen kommer i kølevandet bruddet, der kom frem i slutningen af september, med countrymusikeren Keith Urban.
Ægteskabet, der varede 19 år, markerer endnu et afsluttet kapitel i Kidmans liv, som tidligere omfattede et 11-årigt ægteskab med Tom Cruise.
Nu ser det ud til, at hendes næste kapitel begynder under den portugisiske sol.