Han har altid været en privat mand, mens hun har vist sit liv frem for fuld skue.
Nu skal realitystjernen Sai De Silva skilles efter otte år.
Ifølge flere internationale medier som Page Six har hendes mand, David Craig, nemlig anmodet om skilsmisse fra sin hustru gennem otte år.
Sai De Silva er særligt kendt fra programmet 'Real Houseeives of New York City'.
Mediet skriver, at David Craig skal have begæret om skilsmisse torsdag morgen lokal tid i storbyen New York.
Årsagen til skilsmissen kendes ikke.
Parret mødte hinanden i 2009 under en rejse til Costa Rica. Først i juni 2017 blev de under en privat ceremoni gift.
Sammen har de to børn – datteren London på 14 år og sønnen Rio på otte år.
Selvom Sai De Silvas liv har været for fuld skue, har David Craig altid været en privat mand.
»Han kan lide sit privatliv,« har hun tidligere fortalt til Page Six og uddybet:
»I en verden, hvor vi deler alt, er det dejligt at have noget privat i mit liv.«

