23. februar mistede Martin Short sin ældste datter, Katherine.
Af samme årsag aflyste den canadiske komiker en række comedy-shows med Steve Martin.
Men nu vender det populære makkerpar tilbage, skriver TMZ.
En kilde siger til mediet, at komedieikonerne vil stå på scenen igen til showet 11. april i Georgia.
Og det bliver dermed første gang siden datterens død, der betegnes som et selvmord.
Katherine Short blev angiveligt fundet død i sit hjem i Hollywood Hills med et selvpåført skudsår.

En repræsentant for 75-årige Martin Short bekræftede dødsfaldet af hans datter over for Page Six.
»Det er med dyb sorg, at vi bekræfter Katherine Hartley Shorts bortgang. Short-familien er knust over dette tab og beder om privatliv i denne tid,« lød det i erklæringen.
Katherine Short var socialrådgiver og havde tidligere været åben om sine problemer med mental sundhed.
Hun blev 42 år gammel.
