For tre år siden købte forsanger i bandet Maroon 5, Adam Levine, og model Behati Prinsloo den luksuriøse villa i Montecito i den amerikanske delstat Californien.
Nu har parret solgt huset for hele 60 millioner dollar, svarende til lige over 385 millioner danske kroner.
Det skriver TMZ.
Villaen, der er opført i 2009, blev oprindeligt bygget til den amerikanske skuespiller Rob Lowe.
Det 1.207 kvadratmeter store hus ligger på en næsten 14.000 kvadratmeter stor grund med 360 graders udsigt over havet og bjergene.
Ejendommen rummer desuden ni soveværelser, 14 badeværelser, to gæstehuse, et fitnesslokale, en tennisbane, en hjemmebiograf, en havedam og en hønsegård.
Parret købte huset for tre år siden for 52 millioner dollar – svarende til omkring 334 millioner danske kroner – og har siden ombygget det i samarbejde med Clements Design, der tidligere har arbejdet med kendisser som Kardashian-familien, Ellen DeGeneres, Jennifer Aniston, Jennifer Lawrence og Bruno Mars.
Ifølge TMZ skyldes flytningen, at parrets ønsker at komme tættere på deres børns skole.
Adam Levine og Behati Prinsloo har tre børn sammen og har været gift siden 2014.