Sagen mod den britiske popstjerne, Ed Sheeran, tog en dramatisk drejning onsdag.

Kathryn Townsend Griffin, der står bag anklagen mod popstjernen, kollapsede pludseligt under en afhøring.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet blev afhøringen kort afbrudt, da flere af de tilstedeværende i retten samlede sig omkring Kathryn Townsend Griffins, inden hun blev båret ud af retten af ambulancefolk.

Kathryn Townsend Griffin, der er datter af Ed Townsend, som var med til at skrive Marvin Gaye-sangen, besvimede pludselig under retsagen mod Ed Sheeran.
Kathryn Townsend Griffin, der er datter af Ed Townsend, som var med til at skrive Marvin Gaye-sangen, besvimede pludselig under retsagen mod Ed Sheeran. Foto: SHANNON STAPLETON
Vis mere

Hendes advokat har ikke ønsket at oplyse årsagen til kollapset, men fortæller, at kvinden har en »allerede eksisterende medicinsk tilstand«.

Sagen kører fordi Kathryn Townsend Griffin har anklaget Ed Sheeran for ophavsretlige krænkelser.

Hendes far hedder Ed Townsend og var med til at skrive Marvin Gayes ikoniske sang 'Lets Get it On'.

Den sang anklager Katryn Townsend Griffin Ed Sheeran for at have kopieret i sit kæmpehit 'Thinking out LOUD'.

Kollapset skete under afhøringen af en musikekspert, som anklageren havde kaldt ind.

Han havde ifølge Daily Mail noteret sig ligheder mellem de to sange og særligt deres »ens harmoniske rytme«.

Ed Sheeran nægter sig skyldig i anklagen og forklarer sig med, at han ikke ville optræde med andres arbejde foran tusinder af fans.