David og Victoria Beckham har store planer for deres dyre palæ af et hjem i det sydlige England.

Men verdensstjernernes nabolag er angiveligt som de fleste andre, og en anmodning om byggetilladelse ved ejendommen får nu naboer til at rase mod det verdenskendte par.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet har parret planer om at anlægge en ny adgangsvej til deres hjem i Cotswold i England.

I den forbindelse har familien Beckham angiveligt søgt om byggetilladelse til at omdanne en landbrugsvej til en asfalteret vej op til deres hjem.

Og det er altså den asfalterede vej, som mindst en af deres naboer nu ifølge Daily Mail er »forargede« over.

Joan Lane, der bor i området nær Beckhams hjem, siger ifølge mediet, at ansøgningen bør stoppes, fordi det vil forstyrre vandrere, der »ikke bør forstyrres af store SUV'er, som kommer til at køre op og ned« ad vejen.

Grunden skulle angiveligt ligge nær en meget populær eksklusiv country club ved navn Soho Farmhouse, som mange briter særligt i sommermånederne strømmer til.

Og det er altså de store menneskemængder, Victoria og David Beckham nu forsøger at skærme fra deres grund.