Donna Jean Godchaux, der især er kendt for sin tid i bandet 'Grateful Dead', er død.

Sangerinden døde søndag 2. november på et hospice i den amerikanske by Nashville efter en »langvarig kamp mod kræft«.

Sådan lyder det i en udtalelse fra hendes repræsentant Dennis McNally ifølge Rolling Stone.

»Hun var en sød, varm og smuk sjæl, og alle, der kendte hende, deler sorgen over tabet. Familien anmoder om privatliv i denne tid.«

»Som Dead-tekstforfatteren Robert Hunter skrev: 'Må de fire vinde føre hende sikkert hjem'.«

Donna Jean Godchaux blev en del af 'Grateful Dead' i 1971 sammen med sin mand, Keith, der spillede keyboard i bandet.

Godchauxs vokal var en central del af Dead's ikoniske periode i 1970erne, og kan høres på kendte album som 'Europe '72' 'Wake of the Flood' og 'Terrapin Station'.

Før sin tid i bandet arbejdede hun med blandt andre Elvis Presley, Percy Sledges, Duane Allman, Cher, Neil Diamond og Boz Scaggs.

Donna Jean Godchaux blev 78 år.