Skuespiller og Dawson's Creek-stjernen James Van Der Beek gik bort den 11. februar i en alder af 48 år. Han døde kun et år efter, at han offentliggjorde, at han var blevet diagnosticeret med kræft i tyktarmen. 

Nu fortæller Dawson's Creek skaber, Kevin Williamson, hvordan han genoptog kontakten med Van Der Beek i årene op til skuespillerens død.

Det skriver People Magazine.

»Jeg har været i stand til at genoptage kontakten med ham i de sidste år på en helt særlig måde, og det er jeg så taknemmelig for,« sagde han i podcasten 'The Hollywood Reporter's I’m Having an Episode', ifølge mediet.

Dawson's Creek-skaber Kevin Williamson. (Arkivfoto)
Dawson's Creek-skaber Kevin Williamson. (Arkivfoto) Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix

I samme podcastafsnit genkalder instruktøren det øjeblik, hvor Van Der Beek gik til audition på Dawson's Creek og ifølge Kevin Williamson »virkelig mumlede.«

Trods mumleriet fik James Van Der Beek rollen som Dawson og spillede karakteren i alle seks sæsoner af serien Dawson's Creek. 

Han kæmpede med kræft i tyktarmen i flere år, efter han blev diagnosticeret i 2023.

Hans kone, Kimberly Van Der Beek, meddelte i et opslag på Instagram, da Dawson's Creek-stjernen var gået bort.

»Vores elskede James David Van Der Beek sov fredeligt ind i morges. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og værdighed.«

James Van Der Beek fik seks børn med sin kone.