'Harry Potter'-stjernen Daniel Radcliffe og hans bedre halvdel, Erin Darke, skal være forældre for første gang.

Det bekræfter en repræsentant for skuespilleren over for US Weekly.

Hvorvidt der gemmer sig en lille dreng eller pige i babybulen, er dog endnu uvist, ligesom det heller står klart, hvornår skuespillerparret kan se frem til en livsomvæltning ud over det sædvanlige.

Daniel Radcliffe og Erin Darke har dannet par siden 2012.

Daniel Radcliffe og Erin Darke.
Daniel Radcliffe og Erin Darke. Foto: Evan Agostini
Vis mere

Der opstod sød musik mellem dem, da de indspillede indiefilmen 'Kill Your Darlings' – en film, hvor deres roller da også har en kort romance.

Stjernerne stod offentligt frem som par ved Sundance Film Festival i 2013, hvor de promoverede filmen.

»Det er en vidunderlig optagelse af os, der flirter for første gang. Der foregår ikke noget skuespil – ikke fra min side i hvert fald,« fortalte stjernen til Playboy i oktober 2015 om mødet med sin udkårne.

»Der er et øjeblik, hvor hun får mig til at grine, og jeg griner som mig og ikke som min karakter. Hun var utrolig sjov og klog. Jeg vidste, at jeg var i problemer.«