Bad Bunnys optræden til Halftime Show ved årets Super Bowl har skabt rigtig mange reaktioner verden over.
Og få minutter efter den storomtalte begivenhed reagerede Chris Brown på Instagram, hvor han langer ud efter Bad Bunny.
'Jeg tror roligt man kan sige... de har brug for mig!' skrev sangeren i en Instagram-story.
Hvad det helt præcist skal betyde, er usikkert, men kommentaren kommer i kølvandet på et show, der i den grad har splittet den amerikanske befolkning.
På sit sociale medie, Truth Social, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, blandt andet, at pauseshowet er »fuldkomment forfærdeligt.«
Trump var ikke selv til stede ved årets Super Bowl. Mange andre kendte var til gengæld til stede.