Når man sender en offentlig sviner afsted mod sin familie, skal man måske overveje, hvem man også smider ind i vælten.
Brooklyn Beckham delte tidligere på året et længere skriv om sin familie – særligt sine forældre – med diverse beskyldninger fra sin bryllupsdag.
Her satte han to streger under, at han ikke har lyst til at blive forsonet med sin familie – men han nævnte også en anden mand i denne sammenhæng.
Nemlig sangeren og familiens mangeårige ven Marc Anthony, der optrådte ved Brooklyn Beckhams bryllup.
Og nu irettesætter Marc Anthony altså Brooklyn Beckhams opslag overfor The Hollywood Reporter.
På Instagram detaljerede sønnen, at Marc Anthony skulle have kaldt ham op til scenen kort før brudevalsen, men at øjeblikket i stedet blev stjålet af moren Victoria Beckham, der i øvrigt skulle have danset 'upassende' op ad ham.
'Jeg har aldrig følt mig mere ukomfortabel og ydmyget i hele mit liv,' skrev Brooklyn Beckham.
Men den køber familievennen ikke.
»Jeg har ikke noget at sige om, hvad der sker med familien. Det er en fantastisk familie. Jeg har kendt dem, siden før børnene blev født. Jeg er gudfar til Cruz. Jeg er meget tæt med familien,« lyder det fra Marc Anthony, der tilføjer:
»Men jeg har ikke noget at sige om, hvad der skete dér. Det er utrolig trist, hvordan det hele udfolder sig – men den måde, det bliver fremstillet på, er langt fra sandheden.«
Brooklyn Beckham og hans hustru Nicola Peltz blev gift i april 2022.
Den seneste tid har den ældste søn taget afstand fra familien, hvor han endda har fået fjernet tatoveringer dedikeret til sin far og sine søskende. Det kan du læse mere om HER.
