Sangeren Britney Spears eksmand Jason Alexander er i politiets varetægt for stalking.

Det skriver TMZ, der har set arrestordren.

Ifølge dokumenterne bliver Jason Alexander tilbageholdt i Tennessee. 

Han blev anholdt onsdag morgen amerikansk tid. 

Jason Alexander er igen anholdt. 
Jason Alexander er igen anholdt.  Foto: Angelbo Picco/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det vides ikke, hvem Jason Alexander har stalket, men det er bestemt ikke første gang, at eksmanden har haft problemer med loven. 

I juni 2022 prøvede han at tale med Britney Spears i hendes hjem på hendes bryllupsdag. 

Han nåede hele vejen til stjernens soveværelse, inden han blev pågrebet. 

Ifølge politiet havde han en kniv på sig. 

Det var medarbejdere fra Britneys stab, der fik fat i manden og tilbageholdt ham til politiet kom. 

Jason Alexander blev tilbageholdt ved ekskonens bryllup. De to nåede kun at være gift i 55 timer efter en ceremoni i Las Vegas. 
Jason Alexander blev tilbageholdt ved ekskonens bryllup. De to nåede kun at være gift i 55 timer efter en ceremoni i Las Vegas.  Foto: Tmza/Backgrid/Ritzau Scanpix
Vis mere

Britney Spears fik et tilhold mod Jason Alexander på tre år. 

Han fik 128 dages fængsel for sin indtrængen ved brylluppet. 

Et par måneder efter at være kommet ud, blev han igen anholdt for et røveri tilbage i 2016.