Verdens mange fans af trilogien ‘Tømmermænd’ kan muligvis holde gang i håbet om en film mere.
Tilbage i 2013 lukkede den bog sig ellers, da det tredje og sidste kapitel i serien af komediefilm ‘Tømmermænd Tur Retur’ fik premiere.
Men nu åbner en af filmens hovedroller op for muligheden for i hvert fald én film mere.
I et interview med The New yorker Radio Hour fortæller Bradley Cooper, at han sagtens kunne se sig selv i en fjerde film med medspillerne Zach Galifianakis og Ed Helms sammen med filmenes instruktør Todd Phillips.

»Jeg ville formentlig lave en ‘Tømmermænd 4’ med det samme. Bare fordi jeg elsker Todd, jeg elsker Zach, jeg elsker Ed så meget, at ville jeg formentlig gøre det,« siger han.
På trods af skuespilleren bag karakteren ‘Phil’s’ entusiasme mener han ikke selv, at instruktøren Todd Phillips ville være klar på en runde mere.
Fans må derfor vente med at se, om Coopers interview kaster ny benzin på ‘Tømmermænd’-bålet.
Det er ikke første gang at medvirkende fra filmen taler om en fjerde udgave af serien.

I 2021 gav komiker og skuespiller Zach Galifianakis, der spiller ‘Alan’ sit bud på, hvordan en fjerde film ville se ud.
»Måske hvis de lavede en Pixar-version … en familievenlig version. Det tror jeg ikke nogen har tænkt på,« siger han til Extra.
Serien startede med filmen ‘Tømmermænd i Vegas’ fra 2009, hvor den inddrev lige under 470 millioner dollar.