Der har været ild i rygterne på internettet.
Og det har den 51-årige skuespiller Bradley Cooper godt bemærket.
Faktisk har der været så mange spekulationer om, hvorvidt han har fået kirurgisk ommøbleret ansigtet, at folk på gaden har måttet hen og se efter, fortæller den amerikanske skuespiller i podcasten 'Smartless'.
»Folk er kommet hen til mig de sidste par uger og har været sådan: 'Åh, du ser godt ud!'« fortæller Bradley Cooper i podcasten.
Her lyder det da også, at rygterne om plastikkirurgi er mange i Hollywood.
Men i Bradley Coopers tilfælde er det altså løgn, at han skulle have fået gjort noget ved sit ansigt, understreger han.

Det er samtidig første gang, at den 51-årige 'A Star Is Born'-skuespiller sætter ord på de vedholdende rygter.
Og at Bradley Cooper altså vitterligt ikke har været under kniven, bakker podcastværten – og skuespillerkollegaen – Will Arnett op om.
»Vi bliver ved med at læse det: 'Alle tror, at Bradley har fået plastikkirurgi'. Alle bliver ved med at sige det, og jeg har det sådan, at hvad folk ikke ved, det er, at det har han ikke. Selvfølgelig har han ikke det,« siger 'Smartless'-værten Will Arnett.
Bradley Cooper har dog før vakt opsigt for sit ansigt. For hans protesenæse i forbindelse med en filmrolle som jødisk komponist fik i den grad internettet til at koge – og kritikken til at vælte ind. Læs mere om det HER.
