Et af medlemmerne af det populære boyband Jonas Brothers er blevet ramt af kræft.

Den 36-årige Kevin Jonas skriver selv på Instagram, at han er blevet opereret i ansigtet. 

Årsagen er, at han har fået hudkræft. 

Opslaget består af en video, hvor han fortæller, hvordan en lille plet i panden tæt på hårgrænsen viste sig at være ondartet. 

Derfor er den nu blevet fjernet.

»I dag har jeg fået fjernet et basalcellekarcinom fra mit ansigt,« fortæller musikeren.

Basalcellekræft er ifølge Sundhed.dk en af de hyppigste former for kræft. 

Heldigvis er prognoserne for helbredelse gode. 

Stjernen benyttede lejlighed til at opfordre andre til at holde øje med forandringer i huden. 

Jonas Brothers består af de tre brødre Kevin, Joe og Nick Jonas. 

De slog igennem tilbage i 00erne på børnekanalen Disney Channel. 

Gruppen drager på turné i efteråret og besøger Danmark i oktober.

Her har du mulighed for at høre dem i Royal Areana.