Rygterne har svirret om et muligt brud mellem sangerne Gwen Stefani og Blake Shelton.

Parret har ellers været gift siden 2021, men siden slutningen af sidste år har flere på sociale medier, skrevet, at parret skulle være på vej mod skilsmisse.

Disse spekulationer har nu fået Blake Shelton til at kommentere sagen i et interview med Country Countdown USA, skriver E! News

Han fortæller, at det var omkring oktober og november, at han første gang stødte på rygterne om et brud med sin kone.

Ifølge Blake Shelton er mange af konklusionerne baseret på billeder, som folk tolker ud fra, men som han ikke mener er ægte.

»Jeg ser billeder af Gwen og mig på sociale medier, hvor jeg virkelig tænker: 'Det ser så ægte ud'’. Men jeg ejer ikke engang den skjorte,« siger han i interviewet og tilføjer:

»Jeg tror ikke længere på noget af det, jeg ser på internettet. Jeg mener, ingenting. Jeg tror det bare ikke.«

Gwen Stefani og Blake Shelton mødte oprindeligt hinanden i 2014, da de begge var dommere i det populære sangprogram 'The Voice'.

På det tidspunkt var Blake Shelton i et forhold med Miranda Lambert, og Gwen Stefani var gift med Gavin Rossdale.