For tyve år siden træf den irske skuespiller Pierce Brosnan en af de sværeste beslutninger, man kan stå overfor som forældre.

Grundet et stofmisbrug kappede den 72-årige stjerne alle bånd til sin søn Christopher - men nu er der tilsyneladende vendt op og ned på deres tidligere ikkeeksisterende forhold.

Splash/Ritzau Scanpix

For nu afslører billeder af de to, at de - 20 år efter bruddet - nu er genforenet.

The Sun mener desuden at vide, at billederne er taget, da far og søn sidste uge var på tur til Notting Hill i det nordvestlige London for at spise middag sammen.

Ud over Brosnan og 52-årige Christopher var skuespillerens yngre søn, 28-årige Dylan, også med.

På billederne, som du kan se både ovenfor og nedenfor, kan man se de to generationer af familien Brosnan sidde på restauranten i den engelske hovedstad, inden de forlader stedet sammen - ifølge The Sun i godt humør.

Splash/Ritzau Scanpix

Brosnan adopterede Christopher efter at have mødt hans mor, Cassandra Harris i 1977.

Han kæmpede i 00'erne med et misbrug af kokain og heroin.

I 2005 endte det helt galt for sønnen, der endte i koma som konsekvens af stofferne, og det var her, Brosnan traf beslutningen om, at de ikke skulle ses længere.

»Han har testet alle i familien, men ingen er blevet mere testet end ham selv. Han ved, hvad han skal gøre for at komme ud af det, men han gider ikke,« sagde Brosnan i 2005 til Playboy ifølge The Sun.

Cassandra Harris døde af kræft i 1986, men hun og Brosnan nåede sammen at få drengen Sean sammen, mens Brosnan også adopterede begge børn, Harris havde på forhånd.