De to kendte skuespillerbrødre Alex og Stephen Baldwin har været involveret i et biluheld.

Ingen af dem kom dog til skade.

Det bekræfter de begge – ifølge People skete det mandag i East Hampton uden for New York.

Alec Baldwin forklarer i et opslag på Instagram, at brødrene kom kørende i samme bil, da en skraldebil »på størrelse med en hval« pludselig kørte ind foran dem.

»Det var den største skraldebil, jeg nogensinde har set,« fortæller han i en video:

»Så for at undgå at køre ind i den, ramte vi et stort fedt træ, og jeg smadrede min hustrus bil. Det har jeg det skidt over.«

Men i opslaget understreger Alec Baldwin altså, at både han selv og broren har det fint.

Det samme lyder fra Stephen Baldwin. Han har via en repræsentant har reageret til Fox News.

»Stephen har det fint, og han er taknemmelig over, at ingen kom til skade. Han forstår bekymringerne og kan bekræfte, at både han selv og Alec har det godt,« lyder det herfra.

Brødrene var på vej til Hamptons International Film Festival, da de kørte galt.