Amy Schumer begynder tilsyneladende på en frisk efter sit vægttab.
»Slettede mine gamle billeder uden grund,« skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.
Der har den 44-årige komiker nu slettet alle sine tidligere billeder fra før sit store vægttab.
I stedet har hun tilføjet et nyt opslag 11. november, hvor hun ses side i en rød kjole med et par sorte sko i hånden.
»Jeg forlod faktisk mit hus i aften. Hvem er stolt?« skrev hun under opslaget.
»Jeg har det godt og er glad,« tilføjede hun.
Nogle timer før hun offentliggjorde opslaget, delte hun ifølge People et billede af sit allerførste Instagram-opslag i en såkaldt story.
»Mit allerførste Instagram-opslag. Jeg sletter dem alle, for hvorfor ikke?« skrev hun.
Schumer har tidligere været åben om sin vægttabsrejse.
Hun har blandt andet været åben om, at hun fik en fedtsugning i 2022, og om hvor »frygteligt« en oplevelse hun havde med Novo Nordisks vægttabsmedicin Ozempic.
»Jeg har dette gen, GDF15, som gør dig ekstremt tilbøjelig til kvalme,« sagde hun under en optræden i Howard Sterns talkshow i januar.
»Jeg prøvede Ozempic for næsten tre år siden, men jeg var sengeliggende og kastede op.«

Efterfølgende har hun prøvet Novo-konkurrenten Eli Lilys vægttabsmedicin Mounjaro.
Tidligere i år delte hun sin »fantastiske« oplevelse med medicinen i en video på Instagram, skriver People.

