Den 78-årige amerikanske 'All's Fair'-skuespiller Glenn Close kom med en noget speciel melding i onsdagens episode af Julia Louis-Dreyfus' podcast 'Wiser Than Me', hvor skuespilleren delte detaljer om sin død - og hvor hun vil dø henne.

Det skriver News.com.au

I podcasten afslørede hun, at hun i øjeblikket er i gang med at bygge en kopi af sine bedsteforældres stenhytte - og at det er her, hun ønsker at dø.

»De havde denne vidunderlige stenhytte på deres gård, på deres ejendom, som jeg tror oprindeligt havde været et slagtehus,« siger Glenn Close og tilføjer:

»Men den var blevet lavet om til denne virkelig hyggelige hytte. Og det var min første erindring, i den lille hytte.«

Skuespilleren fortæller også, at da hun byggede dette hus, besluttede hun sig for, at hun bag huset ville bygge en hytte, nærmere bestemt en stenhytte. Fordi filmstjernen havde sine lykkeligste og mest inspirerende år af sit liv på det sted, ifølge hende selv:

»Jeg har besluttet, at jeg vil tilbringe mine sidste dage i den hytte.«

Glenn Close og hendes familie flyttede til Bozeman i Montana tilbage i 2019, og ifølge mediet understregede hun selv tidligere på året, at det lige præcis er dette sted, der er hendes hjem:

»Alle mine søskende bor her. Mit beskedne hus fra 1892 har en veranda, hvor jeg kan se bjergene og hilse på naboerne.«