Det drab, der fandt sted under indspilningen af filmen 'Rust' i 2021, blev startskuddet til en nedadgående spiral for skuespiller Alec Baldwin.
Han blev nemlig sigtet for uagtsomt manddrab efter at have affyret en rekvisitpistol, der viste sig at indeholde en rigtig kugle. En af filmens filmfotografer blev ramt fa skuddet og mistede livet.
Nu løfter han sløret for, at hændelsen og sigtelsen dengang førte til, at han fik selvmordtanker, skriver mediet The Hollywood Reporter.
»Åh Gud, jeg kan ikke vågne op en dag mere og have det på samme måde. Det er det samme hver dag. Og jeg kan ikke gøre det« siger han om de tanker, han dengang havde og fortsætter:
»Men på en eller anden måde fandt jeg troen på Gud til, du ved, ikke at dræbe mig selv i morgen,« fortæller Alec Baldwin i podcasten 'Dopey: On the Dark Comedy of Drug Addiction'.
På trods af selvmordstankerne var Alec Baldwins største bekymring dog ikke sig selv. Det var hans kone og hans børn, fortæller han videre.
Det skyldes blandt andet, at hans børn så ham være så nede, at han sad i et hjørne ude af stand til at bevæge sig.
Alec Baldwin uddyber ifølge mediet, at han overvandt de mørke tanker med støtte fra sin kone, Hilaria Baldwin, og sine familie.
Sigtelsen mod Alec Baldwin blev frafaldet sidste år.
