Fra tredje sal på Hotel CasaSur Palermo i den argentinske hovedstad Buenos Aires faldt Liam Payne onsdag aften på tragisk vis i døden.
Et alarmopkald fra hotellets reception, som B.T. er i besiddelse af, viser, at hotellets medarbejdere allerede inden superstjernens fatale fald var bekymret for hans tilstand og ageren.
Herunder får du det fulde udskrift af samtalen mellem en receptionist på hotellet og den argentinske alarmcentral:
Opkaldsbehandler: 911 hvad er din nødsituation?
Receptionist: Hej, goddag, jeg ringede før og blev afbrudt. Jeg ringer fra Hotel Casasur Palermo, Costa Rica St 6032 (hotellets adresse, red).
Hvad sker der på adressen, hr.?
Vi har en gæst, der har fået for mange stoffer og alkohol, og når han er ved bevidsthed, smadrer han hele værelset, og vi har brug for, at du sender nogen.
Han er påvirket af alkohol og stoffer, ikke sandt?
Ja, det er korrekt.
Du sagde Costa Rica St på hvilken lokation?
Costa Rica 6032
Det er mellem Arevalo og Cramer?
Ja, korrekt.
Du sagde, det er et hotel? Hvad hedder det?
CasaSur Palermo, og vi har brug for, at du sender nogen hurtigst muligt, for jeg ved ikke, om hans liv er i fare. Han bor på et værelse med balkon, og vi er lidt bange for, at han…
Siden hvornår har han været der, eller er det her et langtidshotel?
Han har været her i to eller tre dage.
Forstået, du er ikke bekendt med andre detaljer, for du kan ikke komme ind (på værelset, red), vel?
Nej.
Vi giver også besked til SAME-medarbejderne (Medicinsk Nødhjælp, red), ikke?
Ja, det, jeg beder om, er, at nogen kommer hurtigt, fordi …
Vi har givet SAME besked. Er der andre detaljer, du kan give? Hvem er du, er du ansvarlig?
Jeg er chefreceptionist.
Ansvarlig på stedet?
Ja, ja, ja.
Vi har nu rapporteret det. Hvad hedder du, hr.?
Esteban.
Vi har rapporteret det.
Okay.
Tak, fordi du ringede, du kan frigøre linjen nu.
Sender I også politiet eller ej?
Politiet og de lokale – vent, giv mig et øjeblik – de lokale myndigheder og SAME.
Nej, nej, kun SAME. Bare SAME.
Forstået, bare rolig, vi har rapporteret det.
Ja, perfekt, mange tak.
Du fortalte mig, at (gæsten, red.) er påvirket af stoffer og alkohol, og SAME går ikke ind alene.
SAME går ikke ind alene? Okay, okay.
Nej, det bliver rapporteret [til politiet] uanset hvad. Hvis politiet ankommer, forklarer du [hvad der foregår], og hvis de har brug for SAME, ringer de til dem.
Godt, okay Perfekt.
Vi har lavet rapporten, hav en god dag, hr.
Godt, tak, i lige måde.
Liam Payne blev en verdensstjerne som en del af det populære boyband One Direction i forbindelse med den britiske udgave af 'X Factor' i 2010.
Han blev 31 år gammel.
Reaktionerne på dødsfaldet vælter i øjeblikket ind – få det fulde overblik over dem og seneste nyt om sagen HER.